Bemærkninger til forslag til landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.

 

Almindelige bemærkninger

På baggrund af socialreformkommissionens anbefalinger i betænkning af 15. april 1997, fremsættes forslag om, at bestemmelserne om daginstitutioner og dagpleje bliver fastsat i selvstændig landstingsforordning.

Ved at fastsætte selvstændige bestemmelser om dagtilbud til børn vil det blive synligt, at det ikke i sig selv er en social foranstaltning at få passet børn. Der lægges ikke op til at ændre på det socialpædagogiske arbejde, der foregår i daginstitutioner m.v.

Udviklingen i flere og flere kommuner går i retning af en sammenlægning af kultur, skole og daginstitutioner under et udvalg. Fastsættelse af en selvstændig landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v. imødekommer således fleksibiliteten i mange kommuner, og samtidig vil det blive muligt at overføre området til andet ressortområde.

Der er ikke tiltænkt realitetsændringer i forhold til gældende §§ 29 - 30 og § 32 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge. Der er foretaget sproglige rettelser og sammenskrivninger af bestemmelser for at lette forståelsen. Aldersgrænsen i nugældende § 29 er blevet ændret, således at det nu klart fremgår af forordningen, at den kun omfatter tilbud til børn under 15 år, hvilket stemmer overens med gældende praksis.

§ 31 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge er taget ud, under henvisning til at dette forhold allerede er reguleret i cirkulære 213 om social udbygning jf. Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1998 om socialvæsenets styrelse og organisation, hvorfor det ikke er fundet nødvendigt at gentage det i forslaget.

I forbindelse med vedtagelse af denne landstingsforordning forventes der i henhold til bemyndigelsesbestemmelserne at blive udarbejdet en bekendtgørelse, der vil indeholde bestemmelser om:


Høringsparter er følgende:

KANUKOKA med anmodning om høring hos kommunerne
Sundhedskartellet
Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat
P.I.P.
I.M.A.K.
Administrationsdirektoratet
Direktoratet for Sundhed
Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Økonomidirektoratet
Regionalkontorerne i Ilulissat og Qaqortoq
Institutionskontoret

Høringssvarene gav anledning til, at aldersgrænsen blev ændret, og der er foretaget mindre redaktionelle ændringer.


Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få administrative eller økonomiske konsekvenser.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen svarer stort set til § 29 i den gældende forordning.

Der er dog foretaget en ændring af aldersgrænsen, således at det nu klart fremgår af forordningen, at den omfatter tilbud til børn under 15 år. Daginstitutioner kan være vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.

Bestemmelsen om det nødvendige antal pladser indebærer en forpligtelse for kommunen til at udbyde et vist nødvendigt antal pladser i dagtilbud. Kommunen skønner selv over, hvor mange pladser der skal etableres. I dette skøn kan indgå en række faktorer, herunder det faktiske udbud, den aktuelle og forventede fremtidige efterspørgsel efter dagtilbud samt økonomiske forhold. Oprettelsen af pladser skal ske i overensstemmelse med eventuelt fastsatte overordnede retningslinier herfor.


Til § 2

Bestemmelsen svarer til § 30 i den gældende forordning, med indarbejdelse af § 32 i samme forordning.

Kommunale institutioner er undergivet de almindelige regler om kommunernes styrelse, herunder regler om budgetlægning, regnskabsførelse og revision. Endvidere skal institutionen følge de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer m.v., der er vedtaget af kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen giver mulighed for, at kommunen kan godkende selvejende institutioner, herunder også institutioner oprettet af erhvervsvirksomheder til brug for de ansattes børn.

En selvejende institution er en selvstændig juridisk enhed, der ledes af en bestyrelse og drives på grundlag af en fundats eller vedtægt, der fastlægger styrelsen af institutionen i overensstemmelse med de almindelige regler herom. Det kan anbefales, at kommunen sikrer sig, at den selvejende institution har en forretningsorden, hvoraf retningslinierne for bestyrelsesarbejdet fremgår.

Ved udøvelse af almindeligt tilsyn bør kommunen blandt andet være opmærksom på, at legepladsernes indretning og legeredskaberne er i forsvarlig stand, at de hygiejniske forhold er i orden og at enhver befordring af børn sker under betryggende forhold, herunder iagttagelse af gældende regler i henhold til færdselslovgivningen.

Det bør påses, at bestemmelsen i § 6, stk. 2 i Landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer, overholdes, så børn ikke udsættes for passiv rygning i institutionerne.

Det bør ligeledes påses, at de forsikringsmæssige forhold vedrørende institutionen er i orden.

Ved udøvelse af pædagogisk tilsyn bør kommunen være opmærksom på, at personalet har de fornødne kvalifikationer til at kunne opfylde målsætninger og varetage de opgaver, dagtilbudene har. Tilsynsbestemmelsen medfører, at kommunen skal påse, at det enkelte dagtilbud reelt løser de opgaver, som kommunen har fastlagt i de opstillede mål og rammer, og at det sker på en sådan måde, at de vil kunne opfylde de opstillede mål.

Tilsynet vil derfor i vid udstrækning forudsætte en løbende dialog med institutionen om mål og metoder i institutionens arbejde.

Opstår der konflikter i institutionen om det enkelte barns forhold eller om det pædagogiske arbejde, er det et led i kommunens tilsynsforpligtelse at bidrage til at løse konflikterne i samarbejde med institutionen og forældrene.

Med hensyn til selvejende institutioner er tilsynspligten ikke opfyldt, blot fordi kommunen har udpeget et medlem af bestyrelsen for den selvejende institution.

Udover kommunens tilsynspligt har bestyrelsen for den selvejende institution et selvstændigt tilsynsansvar. Bestyrelsen skal påse, at institutionens administrative og økonomiske forhold varetages under hensyn til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.

Viser det sig, at institutionen ikke opfylder de stillede krav, må kommunen for så vidt angår de kommunale institutioner foretage de nødvendige ændringer.

Med hensyn til de selvejende institutioner må kommunen kræve forholdene ændret eller i sidste ende opsige en eventuel driftsoverenskomst.

Til § 3

Bestemmelsen svarer omtrent til § 28 i den gældende forordning. Der er foretaget mindre sproglige ændringer.

Dagpleje adskiller sig fra daginstitutioner ved, at pasningen omfatter færre børn, og at pasningen af børnene som udgangspunkt finder sted i private hjem, oftest dagplejernes hjem.

Den kommune, der etablerer dagplejen, skal, inden der kan modtages børn som led i den kommunale dagpleje, godkende de pågældende hjem og lokaler, der skal bruges af dagplejen. Som et led i en godkendelse bør der foretages en undersøgelse af forholdene i det pågældende hjem, omfattende de fysiske indendørs og udendørs rammer og af dagplejernes personlige kvalifikationer.

Løn og ansættelsesvilkår for dagplejer fastsættes i overenskomsten mellem S.I.K. og Landsstyret.

Tilsynet med dagplejen indebærer en løbende kontrol med, at børnene passes under forsvarlige forhold. Samtidig må der ydes løbende støtte til dagplejeren, både i det daglige arbejde og med henblik på forebyggelse af særlige problemer hos det enkelte barn eller i forholdet mellem dagplejen og forældrene.

Tilsynet med dagplejen bør foregå i de fysiske rammer, hvor dagplejen har sit udgangspunkt og hvor børnene befinder sig den største del af tiden. Vejledningen i hjemmet kan suppleres med gruppemøder og anden fælles instruktion af dagplejerne og/eller forældrene.

Hvis det viser sig, at forholdene i et kommunalt dagplejehjem er uforsvarlige, er det kommunens pligt at gribe ind. Det gælder både forhold vedrørende de fysiske rammer - inde og ude - og forhold vedrørende dagplejernes personlige kvalifikationer. Ved mindre alvorlige forhold bør kommunen sørge for at få bragt dem i orden.

Til § 4

Bestemmelsen svarer omtrent til § 27 i den gældende forordning. Der er foretaget mindre sproglige ændringer.

Endvidere er bestemmelsen i den gældende forordnings § 27, stk. 2 taget ud. Bestemmelsen fastsætter, at dagplejehjem og lignende, der modtager mere end 5 børn under 14 år, og som drives af private uden offentlige midler, kun må oprettes og drives med tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Begrundelsen for, at en tilsvarende bestemmelse ikke er medtaget i forordningsforslaget, er at eventuelle ønsker om at etablere privat dagpleje for mere end 5 børn er tilgodeset gennem erhvervsvirksomheders adgang til at oprette selvejende daginstitutioner, samt gennem muligheden for at iværksætte kommunale forsøgsordninger i henhold til forordningsforslagets § 5, stk. 1.

Privat dagpasning er ordninger uden for de offentlige dagtilbud og indgår derfor ikke i de dagtilbud, som kommunen stiller til rådighed jf. § 1. De personer, der varetager pasningen af børnene, er ikke ansat af kommunen. Ordningen drives uden offentlige tilskud og er alene finansieret af forældrebetaling og eventuelle tilskud fra privat side.

Der findes ikke regler om optagelse, forældrebetaling og forældreindflydelse. Det er en privat dagplejer, der bestemmer hvilke børn, der skal modtages. Forældrebetalingen er baseret på en aftale mellem den private dagplejer og forældrene, der betaler direkte til den private dagplejer.

Tilladelse til privat dagpleje gives ud fra de samme hensyn som ved godkendelse af kommunale dagplejer. Når kommunen har fundet forholdene i hjemmet i orden, gives der tilladelse til at modtage børn i privat dagpleje ud fra en samlet afvejning af hjemmets ressourcer, herunder antallet af egne børn, børnenes aldersfordeling m.v.

Kommunen giver skriftligt tilladelse til privat dagpleje. Tilladelsen kan gives for enkelte bestemte børn, og der udstedes en særskilt tilladelse for hvert barn. Tilladelsen kan også gives for et bestemt antal skiftende børn. I sådanne tilfælde angives det i tilladelsen, hvilket antal børn, der må modtages og i hvilken alder. Det angives i tilladelsen, hvilke lokaler den gælder for.

Kommunen fører tilsyn med forholdene i den private dagpleje. Tilsynet bør foregå i de fysiske rammer, hvor den private pasning finder sted. Får kommunen kendskab til, at forholdene i en privat dagplejeordning er uforsvarlige, kan kommunen inddrage en allerede udstedt tilladelse.

Denne regel om tilsyn suppleres af § 1 i Landstingsforordningen nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge, hvorefter kommunen har en generel pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn i kommunen lever.

Selv om kommunen ikke skal give tilladelse til privat dagpleje, hvor der kun modtages 1-2 børn, skal kommunen stadigvæk føre tilsyn med forholdene. Vurderer kommunen, at forholdene i en konkret privat dagpleje med 1-2 børn er uforsvarlige, bør kommunen rådgive forældrene om ikke at benytte den pågældende private dagpleje til pasning af deres barn. Hvis forældrene ikke følger et sådant råd, og der er en risiko for, at barnet lider overlast i den pågældende pasningsordning, bør kommunen overveje, om det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger efter Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge.

Til § 5

Denne bestemmelse er ny og giver kommunerne mulighed for at afprøve alternative pasningstilbud. Det følger heraf, at der kan ske fravigelse fra de bestemmelser, der kan være en hindring for at etablere en alternativ pasning. Bestemmelserne om forældrebetaling kan ikke fraviges til ugunst for forældrene. Desuden kan kommunens tilsynsforpligtelse heller ikke fraviges.

Kommunen skal fremsende en ansøgning til Landsstyret til godkendelse.

Ansøgningen skal indeholde:

Godkendelsen af forsøget kan tilbagekaldes, hvis vilkårene for forsøget ikke overholdes.

Kommunen vil i tilfælde af tilbagekaldelse være forpligtet til at finde pasningstilbud til de børn, der er indskrevet i forsøgstilbudet.

Til § 6

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende forordnings § 49 med den ændring, at det er præciseret, hvilke afgørelser der kan ankes til Det Sociale Ankenævn. Dette er sket for at begrænse antallet af sager, der indbringes for ankenævnet, til de sager, hvor kommunen har foretaget en skønsmæssig vurdering.

Til § 7

I forbindelse med vedtagelsen af denne landstingsforordning og udarbejdelse af en bekendtgørelse, forventes følgende at blive ophævet: bekendtgørelse nr. 28 af 13. september 1989 vedrørende betaling for børns ophold i kommunal daginstitution og i kommunal formidlet dagpleje, bekendtgørelse nr. 65 af 29. december 1994 om kommunal dagpleje, cirkulære nr. 129 om børns optagelse i kommunale daginstitutioner/pleje og cirkulære nr. 176 om daginstitutioners målsætning, ledelse og drift.